Turning Point™ ApS

Ole Have Jørgensen

Næsset 2

DK-8700 Horsens

 

+45 2035 4556

ohj@(Slet parentes og indhold!)turning-point.dk

 

 

Artikler m.v.

Branding

Developing a city brand balance sheet – Using the case of Horsens, Denmark Received (in revised form): 7th May 2014 Ole Have Jørgensen served as CEO in Horsens 1989–2007. He holds a Masters Degree in Biology from Aarhus University and a Graduate Diploma in Business Administration from Copenhagen Business School. His present research interest is urban governance, impact of city branding in relation to urban governance and the involvement of citizens and volunteers in city planning. Earlier papers have been on, for example, bird migration and biology, chemical residues in bird eggs, water quality planning and development of management. ABSTRACT After a traditional brand campaign was aborted in the late 1980s, the Danish city Horsens has, over a 10-year period, been able to change its negative image of a city dominated by a prison, to one representing culture, large events and concerts, which has been documented in annual analyses of unaided top-of-mind knowledge among people living in Denmark outside Horsens. The process was initiated by the city council and is founded on close cooperation between politicians, the municipality, private businesses and volunteers, and the project has been financed by a combination of taxpayer money and private funding. The Horsens case makes it evident that investors in the city brand process (in Horsens, the town council and private companies) act as shareholders and that there is a need for a more developed understanding of brand equity as a return on investment. The author introduces a new model for a city brand balance sheet to describe brand equity from a shareholder perspective, including return on investment with focus on impact in relation to tangible and intangible assets inside as well as outside the city. Place Branding and Public Diplomacy advance online publication, 6 August 2014; doi:10.1057/pb.2014.16 Keywords: brand equity; city brand balance sheet; shareholder perspective; return on investment; intangible assets; tangible assets INTRODUCTION During the late 1980s and early 1990s, local politicians and key CEOs of private companies complained about the image of the Danish city Horsens (population of 83 600). Horsens State Prison, the oldest (built in 1856) and one of the largest state prisons in Denmark, gave the city a ‘prison image’ and an alleged reputation for a high level of crime. Negative stories in national newspapers, lack of industrial development, no growth in population and

Bedre oplysning om sagsbehandling i det offentlige

Bedre oplysning om sagsbehandlling i det offentlige

Få styr på kommunens ejendomme

 Artikel fra Danske Kommuner oktober 2011 

De første år efter kommunalreformen skulle den daglige drift på plads, der blev tilpasset serviceniveau og organisationen blev trimmet - og man tog de første effektiviseringsgevinster hjem.

Med den stadigt strammere økonomi fortsætter denne udvikling, og mange ser sig om efter nye muligheder for at skabe indtægter eller reducere udgifterne.

De fleste kommuner er ganske store ejendomsforvaltere, både af ejendomme, der indgår i den kommunale drift og af ejendomme og arealer, som kommunen ikke selv anvender direkte.

Det er også erfaringen, at der måske ikke altid har været det nødvendige fokus på effektiv drift og optimering af den samlede ejendomsportefølje.

Nu har mange kommuner i forbindelse med budgetaftalerne for 2012 sat fokus på området og i enkelte tilfælde er der opsat egentlige sparemål/indtægtmål. Vi har også på det seneste set eksempler på kommunale salgsannoncer af enkeltejendomme, men det er yderst sjældent man i budgetaftaler og spareforslag oplever, at der som baggrund ligger en samlet og velovervejet ejendomsstrategi.

Men det er også en kompliceret sag.

For det første er der følelser med i spillet.

I forbindelse med de mange kommunesammenlægninger var der et stort politisk ønske om at bevare aktiviteter også i hjørnerne af de nye storkommuner, gamle rådhuse blev fastholdt til kommunale formål, og der var og er nok stadig en generel ulyst til at skille sig af med ejendomme, man først en gang har fået ind ”i bogen”

Mange kommuner fik også investeret – måske lidt rigeligt – i erhvervsjord og byggejord i øvrigt, og da byggeriet mange steder nu er gået i stå, skal man forholde sig til driften af disse arealer, mens der ventes på bedre tider.

Og i en del bykommuner har der også været tradition for, at kommunen burde råde over et antal lejligheder, som kunne anvendes i særlige sociale situationer, måske endda suppleret med en kritisk politisk holdning til privat boligudlejning generelt.

For det andet kan det knibe med overblikket, fordi ansvaret for en ejendomsportefølje sjældent er struktureret og samlet i organisationen, men ofte splittet ud på de forvaltninger, der måtte være brugere af bygningerne, de ansvarlige for grundsalget og måske Teknik og Miljø, når det kommer til driften af de ubebyggede arealer.

En nærmere undersøgelse vil også mange steder vise, at kommunen ejer en masse skæve hjørner, småskove, mose- og engarealer, der er blevet til overs efter opkøb til udstykning, og som hverken tjener penge eller gør nytte i øvrigt for kommunen.

For det tredje er der det med pengene. Hvilken forvaltning får indtægterne fra de fælles arealer og bygninger og hvem har vedligeholdelsesomkostningerne – og hvem har dermed incitamentet til at gøre det bedre? Er der systematisk opfølgning, så man sikrer markedspriser på udlejning af landbrugsjord, lejligheder og ejendomme i øvrigt? Hvem sikrer den mest effektive pladsudnyttelse af de bygninger, der bruges af forvaltningerne?

Og så er der en fjerde ting, som måske, når det kommer til stykket, er ganske afgørende. ’

Danske kommuner har i mange år været orienteret mod vækst, vækst i opgaver og medarbejdere og vækst i indbyggertal, og i den situation har det været godt og hensigtsmæssigt at kunne råde over egne ejendomme i god tid, så de har kunnet understøttevæksten.

Men er det også situationen i dag – og i alle dele af Danmark?

Der strammes op på kerneydelser som ældrepleje, undervisning og børnepasning i kommunerne, de sociale ydelser gås igennem med tættekam, stadig flere opgaveløsninger skal konkurrenceudsættes.

Er det så holdbart, hvis der ikke er en samlet strategi og handlingsplan for kommunen som ejendomsbesidder med de muligheder for effektiviseringer og tilpasninger, der ligger i at have overblik og beslutningskraft på området?

Og ja, det havde været sjovere og økonomisk mere interessant for 5 - 7 år siden, da markedet var i vækst, men dengang var der fokus på helt andre udfordringer.

 

Udvalgte artikelreferencer.

 

Examples of international publications and presentations.

 

Danish Bird Census Work. Bulletin from the Ecological Research Committe Nr. 9, Lund 1970.

Some results of Herring Gull ringing in Denmark 1958-1969. Dansk Ornith. Foren. Tidsskr. 67, pp. 53-63, 1973.

Results of IPA-censuses on Danish farmland. Acta Ornithologica, Tom XIV, nr. 22, 1974.

Eggshell parameters and residues of PCB and DDE in eggs from Danish Herring Gulls Larus a. argentatus. Ornis Scand. 5, 173-179, 1974. By Ole Have Jørgensen & Inge Kraul.

Migration and aspects of population dynamics in the Grey Wagtail Motacilla cinerea. Ornis Scand. 7, 13-20, 1976.

Environmental Protection Considerations in Planning Mariculture Plants in Denmark. World Conference On Aquaculture, Venice 1981.

Water Quality Planning in Denmark. Wat. Sci. Tech. Vol. 16, York 1984, pp. 493 – 497.

Development of managers and staff in the Municipality of Horsens.  2nd Quality Conference for Public Administrations in the EU, Rotterdam 2002.