Turning Point™ ApS

Ole Have Jørgensen

Næsset 2

DK-8700 Horsens

 

+45 2035 4556

ohj@(Slet parentes og indhold!)turning-point.dk

 

 

Skipperkassen af 1802 i Horsens

Skipperkassens generalforsamling 26. januar 2017 - der er linet op til spisning for 165 medlemmer.
Skipperkassens generalforsamling 26. januar 2017 - der er linet op til spisning for 165 medlemmer.
Skipperkassens generalforsamling, altid sidste torsdag i januar.
Skipperkassens generalforsamling, altid sidste torsdag i januar.

Skipperkassen af 1802 er oprettet som Skipperlaugets Fattigkasse i 1802, oprindeligt en hjælpekasse, hvis formål var at yde bistand til værdigt trængende sømænd, sømandsenker og deres børn.
Som medlemmer kunne optages styrmænd, matroser, søfarende med bopæl i eller med hjemmehørende skibe i Horsens – altså alle mænd.
Man kunne også under særlige omstændigheder som næringsdrivende i Horsens søge optagelse.
Antallet af medlemmer har de seneste 20 år ligget på ca. 350, og det er stadig kun mænd, der optages som medlemmer.
Man mødes én gang årligt til generalforsamling med efterfølgende spisning. Menuen har siden 1977 stået på kogt torsk og ostesnitter.
Skipperkassen har bevaret sit oprindelig formål som hjælpekasse, og der udbetales årligt et beløb på 50-60.000 til udvalgte medlemmer og tidligere medlemmers enker.
Skipperkassen har ingen hjemmeside, men du kan læse mere om kassens historie i Chr. Rimestads bog: ”Gjennem storm og i magsvejr – den holdt sin kurs” fra 2002.
 
Under middagen holder et medlem af repræsentantskabet en tale til for kassen, sømanden og flaget - her min fra 2012:
 
 
Tale for skipperkassen, flaget og kvinden ved Skipperkassens generalforsamling d. 26. januar 2012.
 
Ole Have Jørgensen

Hvor er dejligt at stå her og se ud over den store opbakning til vores gamle skipperkasse. Aldrig har vi været så mange til generalforsamlingen og det er jo flot på en aften, hvor vi oven i købet fejrer et lille bitte jubilæum, 210 året -3 dage for kassens stiftelse.

Det har givet mig anledning til at bladre lidt i Chr. Rimestads fine bog om Skipperkassen ”Gjennem Storm og i Magsvejr”.

Og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange af jer, der angiver jeres civilstand som matros eller styrmand? Tak – det var ikke mange.

Så kan der være et par af de øvrige, som tænker – det var sgu ikke mange sømænd til en generalforsamling i en skipperkasse. Men i virkeligheden er det helt i overensstemmelse med ånden bag kassens stiftelse i 1802.

 De love, der blev vedtaget på den første generalforsamling i 1802 fastslog nemlig, at prisen for at indtræde som interessent i selskabet var 1 rigsdaler for en matros, 2 for en styrmand og 4 rigsdaler for en handlende, søfarende eller andre borgere.

Meget rimeligt ser det ud, når man tænker på forskellene i indtægter, men det betød også, at matroser og styrmænd ikke havde adgang til generalforsamlingen i kassen.

I har alle sammen betalt 100 kr. i kontingent - håber jeg -.

Dengang i begyndelsen af 1800-tallet var reglerne mere komplicerede.

Ikke for de handlende og ikke-søfarende. De skulle betale 2 rigsdaler om året. Men de søfarende måtte i gang med datidens regneark. På de lange rejser – Madeira, Dansk Vestindien, Amerika osv. var betalingen 2 skilling af hver rigsdaler månedsløn, uanset om man var skipper, styrmand eller matros. Der gik i øvrigt 96 skilling på en rigsdaler.

Man kunne også betale et samlet beløb for hele rejsen, hvis man ikke havde månedsgage. De korteste ture – inden fjords – kostede 6 skilling for skipper.

En styrmand betalte halvt så meget som en skipper og en matros halvt så meget som en styrmand.

Der kom også penge ind fra fattigbøsserne, som fandtes på alle skibe fra Horsens. Bøder ombord, gode handeler, gaver fra passagerer osv. røg i kassen – og nøglen til kassen lå hos skipperkassens forstander. Og mulkt, hvis man udeblev fra generalforsamlingen.

Det er dæleme blevet noget lettere siden.

Og de passede på pengene. Det er i denne vinter 200-året for kassens første uddeling af understøttelse efter reglerne.

I dag er verden en anden, og diskussionen om fattig-Carina – som ikke var helt så fattig endda – skygger måske lidt for det forhold, at der stadig er situationer, hvor kassens bidrag kan være med til at sprede lidt glæde – og hvor det derfor giver mening at fastholde kassens formål.

Nu er det nok ikke alle, der vil være ved, at I så bare en lille smule af Dronningens 40 års regentjubilæum. Der var de flotte kjoler, uniformerne og alle ordnerne – og Dannebrogsordenen i alle dens varianter.

Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget i Estland i 1219 og da Chr. 5. i 1671 indstiftede Dannebrogsordenen, hævdede han at det var en orden oprindeligt indstiftet af Valdemar d. 2 i 1219. Det ved man faktisk ikke om passer.

Til gengæld ved vi, at Napoleon i 1802 indstiftede Æreslegionen som en fransk fortjenstorden - fordi revolutionen i 1791 havde afskaffet de kongelige ordener. Og i 1808 indstifter Frederik 6. så det system af Dannebrogsordener, vi kender i dag.

Jeg har lånt en, så I kan se den lidt tættere på. Den orden har ikke noget med kassen at gøre – bortset fra et tidsmæssigt sammenfald, som jeg synes er lidt sjovt.

Og så skal vi huske, at Dannebrog er verdens ældste nationalflag, som stadigt er i brug. Og det smukkeste.

Jeg har rejst en del de sidste 2 år, og jeg har blandt andet mødt Helge, som er sømand. Han har delt nogle af sine oplevelser med mig.

Helge var engang matros på 'Stella' på vej til Haifa efter appelsiner. Hans ur var gået i stykker undervejs, så han gik op i byen for at få det repareret. Han fandt endelig en forretning med et stort ur hængende over indgangen. "Goddag," sagde Helge, "jeg vil gerne have repareret mit ur!" "Vi reparerer skam ikke ure, hr." sagde indehaveren beklagende, "vi foretager omskæringer!" "Hvad i alverden har De så et ur hængende derude for?" "Tja, hvad sku' vi ellers ha' hængende?"

Engang havde han i Sydamerika købt 2 to talende hunpapegøjer, men de kunne kun sige en enkelt ting."Hej, vi er prostituerede. Er du med på lidt sjov?"
Han fortalte det til sømandspræsten i New York, fordi han egentlig var lidt beklemt ved det."Det er jo skrækkeligt," siger præsten, "men jeg har en løsning på dit problem. Kom over til mig med dine papegøjer, så vil jeg putte dem ind i buret til mine to hanpapegøjer. Dem har jeg lært at bede og læse biblen, så kan de lære dine papegøjer at holde op med at benytte det skrækkelige sprog."
Helge blev meget glad, og næste dag kørte han hen til præsten med sine papegøjer.
Præstens papegøjer sad med rosenkranse og bad i deres bur. Helge satte hun papegøjerne ind til dem og en af hunnerne sagde:
"Hej, vi er prostituerede, er I med på noget sjov?"
Så sagde den ene af han papegøjerne sagde til den anden:
"Put rosenkransen væk, vores bønner er blevet hørt."

Helge havde ikke altid været heldig. Engang mens han var hjemme, tog han sin frakke på, og konen spurgte: ”Hvor skal du hen?”
Helge sagde, at han ville til lægen og have en recept på de der Viagra, vi læser så meget om.
Konen greb sin jakke og han spurgte: ”Hvor skal du nu hen?”
Og konen svarede: Med til lægen, hvis du skal bruge den gamle rustne tingest igen, vil jeg have en stivkrampevaccination.”

Og så fortalte han også om sin gamle far, der havde været sømand, men nu var gået i land og som i sit 80-sindstyvende år var til det årlige helbredscheck.

Han fortalte lægen, at han lige havde fået en ny kone som kun var 20 år gammel, og at det gav lidt problemer.

Lægen foreslog ham at få anskaffet en substitut, og det ville Helges far da tænke over.

Året efter kom han igen til lægecheck, og lægen spurgte selvfølgelig, hvordan det gik.

”Fint sagde Helges far, min kone er gravid.”” Det må jeg nok sige”, sagde lægen. ”Hvordan gik det til, fandt du en substitut?” ”Ja”, sagde Helges far, ”og hun er også gravid.”